Stedet, hvor (næsten) alt kan ske…
Husk, du kan abonnere på webloggens RSS-feed!
_____________________________________________________________
Foreningen for syd- og sønderjyske Mac-brugere
Stedet, hvor (næsten) alt kan ske…
Husk, du kan abonnere på webloggens RSS-feed!
_____________________________________________________________
Ja, tiden blev lidt knap i går aftes, så jeg vil her lige henvise til de par småprogram- mer, jeg omtalte.
Border




Det har taget rigtig lang tid, siden jeg sidst skrev her i webloggen. Og dét selvom der sker noget hele på Mac-området.... mange gange hurtigere end for 10 år siden...
Nå, jeg starter helt laangsomt med at anbefale et lille program, som faktisk har en del at gøre med tirsdagens emne i BiDDET at gøre.
I alle billedbehandlingsprogrammer findes der en funktion til at formindske størrelsen af billeder, såfremt de f.eks. skal sendes med mail. Men hvad nu, hvis modtageren gerne vil have orginalstørrelsen, selvom de fylder 26 MB? Selvom det brugte mail-program vil acceptere en mail på 26 MB (jeg tvivler på, at der findes mange), så er det ikke videre "høfligt" at sende en mail af den størrlse.
Her kommer FileChute som en lettelse af rang:
______________________________________________________
Jeg har aldrig været til spil på computer. Dels er jeg ikke ligeglad med, hvor mange bedstemødre, jeg kører over i fodgængerfeltet, og dels kommer jeg aldrig ud over det første niveau.
Ovennævnte tilståelse er forsåvidt kun interessant, fordi jeg er blevet suuuuget ind i Scond Life. Men spørgsmålet er, om det i det hele taget er et spil…

_____________________________________________________________
Selvfølgelig er det ikke så godt & hyggeligt som en aften i MacBiddet; meeen udgiveren af disse screencasts er nu ikke så ringe endda! Selv om han snakker engelsk & hurtigt, er han let at forstå & meget pædagogisk & visuel.
Adressen er: http://screencastsonline.com/sco/Shows/shows.html
Langt de fleste af hans screencasts er gratis. Kvaliteten er iPod-agtig. Man kan også for betaling blive Extra medlem, så får man flere screencasts – alle i HD-kvalitet.
Jeg har tegnet abonnement i et halvt år og må downloade alle screencasts fra 2005 og frem til i sommer.
Hvis du finder et emne, du gerne vil have i HD, kan du kontakte mig før et BiDDET-møde, så du kan ‘låne’ en kopi.....

______________________________________________________
Jeg er ‘faldet’ over en video, hvis indhold på én eller anden måde fascinerede mig. Hvad mener du? Er det dén måde, vi skal ‘snakke’ med computere på? Eller er det bare smart teknik for teknikkens skyld?
______________________________________________________
Så kom den – i USA ihvertfald og i Europa sidst på året – til jul - dimsen, der forener iPod, mobiltelefon, fotoapperat, mail og internettet.
Vi skal nok komme til at høre meget mere om iPhone – især om det, man troede, den også burde kunne… Nå, men hvis du ikke har set den optræde, så har jeg her et par videoer, du kan hygge dig med.
Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år og ikke har dårlig samvittighed over de nytårsfortsætter, du allerede har opgivet…
I januar holder Mac-BiDDET jo ingen aftenmøder af hensyn til snefog og isslag ;-) Men den 21. februar vil Ole bringe lidt lys over Google og vise, at den er meget andet end til at søge med.
Som et plaster på såret (at vi ikke mødes fysisk i denne måned) har jeg begået et dokument om søgestrategier - med opgaver! De kunne jo passende være din lektie til februar-mødet, ik’?
______________________________________________________
Findes der virkelig noget – én uge før jul, der er gratis? Faktisk ja! Jeg drattede ind på http://macappaday.com/, og den påstår hårdnakket følgende:
Hver dag i december tilbydes et stykke shareware. Og kun én dag ét bestemt pro-gram! De første 5000, der downloader dén dag, får simpelthen en fri licens!
I dag drejer det sig om MacPilot – normalpris: 19,99$. Programmet giver forførende enkelt adgang til tonsvis af skjulte instillinger af OSX.
Du kan læse mere om nogle af mulighederne ved at se på denne side!. Her har jeg skyndt mig at lægge programmet (med fri licens!) til download - også efter idag… De næste dage frem til nytår må du så selv igang!
______________________________________________________
Jette havde i går aftes et meget spæn-dende oplæg om http//:www.flickr.com. Det er ikke bare et sted, hvor man kan lægge sine fotos op og vise hele verden. Nej, der er så mange muligheder, ay jeg håber, hun vil fortælle mere om det på hendes del af dette websted!
Her til venstre er et enkelt eksempel på resultatet, når jeg søgte efter fotos, hvor fotograferne bl.a. havde givet deres billede
tag’et (mærket) ‘Aabenraa’.
Og Ole viste bl.a. sin nyeste gadget - en dims, der kan få det indbyggede iSight kamera til til at filme bagud.
Uanede brugbare muligheder…
Niels henviste os bl.a. til et svensk Mac-websted. Det er bl.a. kendetegnet ved at have over 24.000 medlemmer, der boltrer sig i et meget aktivt og seriøst forum.
Adressen er http://www.99mac.se/
Erik havde et papir med et godt tip:
Hvordan brænde flere gange på en cd-r-disk?
Normalt kan du kun brænde en cd-r-disk én gang. Men hvis du bruger Diskværktøj til at brænde disken, kan du indstille den til ‘multisession’, så du kan brænde flere diskbilleder på disken i fremtiden, forudsat at der er plads på disken.
1. Opret i Finder en mappe til brænding og træk de emner du vil brænde til mappen.
2. Vælg i Diskværktøj Arkiv>Nyt>‘Diskbillede til mappe’. Vælg derefter den mappe, du oprettede i dialogen, og klik på Åbn.
3. Skriv et navn til billedet, vælg et diskformat og klik på Arkivér. Med OS-udviddet kan du brænde på disken mere end én gang. Med formater som fx ISO kan du kun brænde på disken én gang.
4. Når diskbilledet er færdigt, skal du vælge det på listen i Diskværktøj og vælge Billeder>Brænd – eller klikke på knappen Brænd på værktøjslinjen.
5. Sæt en tom cd-r i drevet.
6. Vælg afkrydsningsfeltet ‘Lad disk være klar til flere brændinger’. Hvis du ikke kan se den mulighed, skal du klikke på trekanten i det øverste højre hjørne.
7. Klik på Brænd.
Hvis du vil føje diskbilleder til disken senere, skal du følge trinnene ovenfor for at oprette et nyt diskbillede og brænde det tiil disken. Du kan fortsætte denne proces, indtil al ledig plads på disken er brugt.
Efter tre timer sluttede MacGlögg med, at vi alle ønskede hinanden en fredelig jul og et spændende Mac’et nytår. Ønsket gælder selvfølgelig også dem af jer, der ikke kunne komme denne aften!
______________________________________________________
I dette indlæg har jeg samlet nogle aldeles (u)nødvendige programlignende stumper, som kan være med til at sætte et personligt præg på din Mac. Jeg regner med at fortælle om dem i morgen til MacGlögg.
Begrebet Pimp har jeg fra et websted (mere om det senere…). Men hvad betyder ordet? Jeg tjekkede Dictionary på Dashboard, og her var forklaringen en temmelig dubiøs handling. Et sted på ovennævnte websted fandt jeg så forklaringen på brugen som slang – hentet fra MTV - i betydningen „at sætte personligt præg på”. Og dét passer meget godt til mit humør og en kær handling hos mig!
Àpropos Dashboard, så har jeg dér et par favoritter, som jeg bruger dagligt. Derfor får de her et par ord med på vejen.
Dictionary er uundværlig til forståelse af alle de engelsksprogede websteder. Det indholder foruden ordbog også mulige sammensætninger og thesaurus.
Capture er en fantastisk og simpel billedfanger. Man kan vælge format, hvor resultatet skal gemmes eller ej, og om det skal være hele skærmen, et vindue eller frit valg.
Pearlyrics er et must for mig som musikoman. Findes der en tekst til et nummer i iTunes, så kan jeg tjekke den her, mens jeg lytter…
Wikipedia kender du måske - verdens største brugerredigerede leksikon på alverdens sprog - også dansk: http://wikipedia.dk/; men den er smartere på Dashboard.
iLorem giver en tekst på simuleret vulgær-latin, hvor en virkelig betydning ville være rent tilfældig. Meget praktisk, når man under udarbejdelsen af fx et formateret dokument eller en webside har brug for en masser dummy-tekst.
Hvis du ikke har disse widges, har jeg samlet dem i en zip, du kan downloade.
Nå til sagen! På http://www.applegazette.com/mac/trick-out-your-mac/ er der henvisninger nok til de lange (og skønne) Mac-vinteraftener. God fornøjelse!
I det følgende vil jeg fortælle lidt om, hvad jeg pimpet min menulinje og Safari med!
Menulinjen - fra venstre:
iTunes Doodad giver en hurtig adgang til alt i iTunes - uden at skulle åbne iTunes’ (mini)vindue - og kan hentes på http://www.erdener.org/software/doodad/
Du kan hente programmet på http://inventive.us/iClip/
______________________________________________________
Eller er dit højeste ønske denne smukke t-shirt?
Men nu til noget helt andet…
Er du af og til ude for på et websted at blive bedt om din emailadresse. Hvis ja, er du sikkert ofte nervøs for, at det kan medføre en masse spam i fremtiden.
Så er løsningen her: Få dig en emailadresse, der kun funker i 10 minutter! Ja, du hørte rigtigt! Men 10 minutter er tit nok til at blive ‘godkendt’ på et websted.
Udnyt denne unikke mulighed ved at klikke her…
ADVARSEL!!!
Der er risiko for flere fremragende godter på dette sted i nær fremtid!!!
______________________________________________________
Jeg har forsøgsvis oprettet et diskussionsforum (i samarbejde med groupcare.dk.)
Forummet er kun for medlemmer, Du kan anmode om adgang ved at klikke på TILMELD!, så vil jeg give adgang.
For at komme i BiDDETS gruppe skal du undervejs logge ind på groupcare. Det er gratis.
Som medlem af gruppen kan du bl.a. se dens medlemsliste, og du får mail, når der er nye indlæg.
Nu må vi så se, om der er behov for forummet. Du kunne jo fx starte med et indlæg!
______________________________________________________
Jeg er vild med musik og har derfor også et pænt udvalg på 1400 numre (4 dages uaf-brudt musik…) på iPod’en.
Selvfølgelig har jeg mine favoritkunstnere og -numre samlet i smarte playlister og kan lytte til dem igen og igen.…
Men så en dag ‘faldt’ jeg over Pandora. Her kan du lave die egne radiostationer, som kun spiller den slags musik, du lærer stationen at søge efter. Det lyder besværligt; men jeg har da på en lille aftens tid fået fortalt Pandora, hvad jeg er til…
Og som du kan se, kan jeg lægge dynamiske oplysninger om mit musikvalg ind på denne side.
Adressen er: http://www.pandora.com
______________________________________________________
(1) Sådan vælger du…
(3) Ti gode dyder…
(5) Ny gyldne regler
(6) Holdepunkter for øjne og hjerne
(7) Applying Writing Guidlines
(8) Download en pdf med fontene
(9) Websikre farver
(10) 10 trends på nettet
(11) Hent ThumbsUp
(12) Hent Phoenix Slides
(13) Mål din hastighed
(14) Mere end flyvefreja
I forbindelse med hjemmesidearran-gementet den 4. november kom vi (selvfølgelig!) ind på mange emner.
(1) Hvilket CMS er det bedste, letteste og billigste? Ole viste CMSimple; men har du mod (og tid!) til at begive dig ud junglen, kan du fx begynde her.
(2) (3) (4) Jette berørte faktisk det vigtigste emne i sit oplæg: design af et websted. Du kan læse mere på disse links.
(5) (6) (7) At forfatte tekst til et websted er ikke bare at kopiere en trykt bog til nettet. Læs mere om emnet her.
(8) (9) Vi snakkede også om web-sikre fonte og farver. Nr 9. er kun en enkelt side på et på HTML.dk. Her er mange interessante artikler…
(10) I BiDDET-29 var der en kort oversigt over 10 trends på nettet. Her kan du læse mere.
(11) Med ThumbsUp (gratis) kan du med drag&drop give billed-dokumenter et ‘tommelfingernegl’-billede.
(12) Har man grafik og billeder spredt rundt – og ikke i iPhoto, så er Phoenix Slides (gratis) et lækkert & hurtigt program. Prøv det!
(13) Får du fuld valuta (= max speed) på din Internetforbindelse? Du kan teste med dette program.
(14) Vidste du, at en stewardesse på islandsk hedder en flyvefreja?
Ellers så kan du besøge dette websted, når du er færdig med alle de foregående 13 seriøse links.
______________________________________________________
Jeg har lavet en lille 98 sekunders demo. Det tog 5 minutter - og det kan ses ;-)
De fleste overgange er brugt (Uha!) samt lidt tekst-leg.
Sekvensen fylder ca. 6 Mb, så hav lidt tålmodighed - alt efter din forbindelse. Filmen skal nok vise sig!
Du skal have QuickTime 7 installeret.
Klik her!
Jeg har det med at snuse rundt på nettet efter lækre programmer, der gør det sjove arbejde med en Mac helt vildt spændende…
Desuden har jeg også tilmeldt mig en stak nyhedsmails fra innovative Mac-programmører.
Sådan en mail lå for et par uger siden i min indboks fra Boinx Software, som gav et ‘godt tilbud’ på deres nyeste version af FotoMagico. Kort fortalt drejer det sig om et lysbilledprogram, hvis interface minder uhyggeligt om iMovie. Og det er jo fint nok.
Ok, du kan lave lysbilledshows i iPhoto og iMovie; men FotoMagico er bare vanedannende med alle dets indstillingsmuligheder…
Efter min mening er det simpelthen et nødvendigt supplement til iLife for fotoelskere!.
Bemærk: Jeg får ingen bonus fra Boinx for at sige dette ;-)
Læs mere om programmet på Boinx’ websted.
______________________________________________________
Jette, Ole og Bo begyndte igår aftes med at designe og omlægge webstedet i Sandvox.
Vi vil undervejs afprøve programmets features, så vi beder dig være lidt overbærende, hvis noget ser lidt mærkeligt ud…
______________________________________________________
Indtil nu var BiDDETs websted lavet i det gratis CMSimple. Men det gav efter bestyrelsens mening for mange begrænsninger – og det så jævnt kedeligt ud…
______________________________________________________
Mac-BiDDET 2007