Fotos fra en af mine flickr grupper

Jeg har meldt mig til en gruppe (group eller pool, som det hedder på flickr-sprog), der hedder a-photo-a-week-project. Man udvælger sig et udendørs motiv, som man fotograferer en gang om ugen i et år, for at vise årstidernes skiften.

I denne gruppe er der 124 medlemmer som hver poster deres billede til gruppen hver uge. Andre grupper kan have flere hundreder eller tusinder medlemmer, så dette er en lille gruppe, hvor man efterhånden kommer til at kende hinanden.

Det er ikke de mest spetakulære fotos i denne gruppe, men det er en meget lærerig proces, at tage det samme billede mange gange under forskellige lysforhold, og også prøve at være lidt kreativ, så serien ikke bliver for kedelig.