iPhoto 08 er en del af det nye iLife,
(som burde leves i et nyt iHouse ((the house without windows :))
Der er kommet mange gode nye features med i 08-versionen.
Det mest iøjnefaldende er den automatiske arkivering i events/begivenheder. Straks du henter dine billeder ind, ordner iPhoto dem i særskilte events for hver dag billederne er taget. Det giver en klar og enkel oversigt. I iPhotos preferences/events kan du vælge andre tidsrammer, jeg har sat min til 2-timers intervaller.
En rigtig god vane at indøve: navngiv/beskriv dine events straks du importerer.
Allerede når du sætter kameraet eller kortlæseren til, kan du nu se hvad der er på kortet, udvælge dem du vil importere, evt. slukke for allerede importerede dubletter..... det sparer tid i forhold til de gamle versioner.
Se hvordan man importerer på Apples videoclip.
her finder du også andre korte supergode live tutorials
,,,,, bl.a. om crop/beskæring, som også er nyskabt. Bedre udsnitsvisning og sejgt smart design med zooming, (som dog desværre sinker hastigheden). Og irriterende at man ved store formater skal ind og flytte constrain-tekstbjælken manuelt hver gang for at se bunden af fotoet.
Straightening/opretning med nyt grid/hjælpelinier er meget lettere at arbejde med. Og er flyttet ud af adjust/billedbehandlingsfunktionerne, hvilket er et stort plus. Hvis man før resettede/gendannede disse, så gik opretningen samtidig tabt.
Selve adjust/billedbehandlingsfunktionen er ændret. Brilliance er forsvundet, i stedet er kommet highlight og shadows adskilt. Men man kan ikke give et billede mere højlys, (kun med levels eller exposure). Highlight og shadows er udelukkende til recovering. Og highlight er i øvrigt forkert oversat til dansk: Glanslys!!! (Sådan er der desværre adskillige dårlige/totalt misvisende fordanskninger i den danske udgave). Et stort fremskridt er at man kan kopiere billedbehandlingsindstillinger fra et foto til andre. Tidsbesparende!
Keyword/nøgleord-funktionen er totalt ændret, men stadig uoverskuelig og alt for besværlig at arbejde med.
Til almindelig oversigt og elementær billedopretning /beskæring /behandling er iPhoto et rigtig godt basisprogram til prisen i kombination med Photoshop Elements.
Vil man lidt mere med sine fotos er Adobe's Lightroom og Apple's Aperture at foretrække, de har langt flere muligheder uden at miste hurtighed. Mange professionelle foretrækker Capture One. Selvfølgelig altsammen i kombination med Photoshop CS3.




